den lille mælkebøttepige.

Der var blod og tænder der fløj rundt mellem hende.

Da jeg er ordblind vil der være stavefejl og manglende grammatik. men gøre mig så umage jeg kan.

Jeg er taget en tur ind i mit indre igen, denne gang møder jeg lille Malene derhjemme. Hun står græder og er virkelig bange. Jeg tag hendes i hånden, og der kommer det mindre som jeg nok har haft mareridt flest gang om.

Hun står midt i gangen, hendes far står i stuen og hendes mor i køkkenet, de skændes. Hun ved bare det ender galt, hun har prøve så mange gang før. Og inden hun for set sig om, flyver hendes far nærmest igennem rummene. Det hvide i hans øjne bliver helt rødt, og han bliver lidt som et monster. Han slår og slår på hendes mor. der er skrig og råben. hun står og råber lade være lade være… Men de råber bare hun skal holde kæft med skrige.

Hendes krop er så fyld af angst at den ryster lidt ligesom hvis hun stod i sne uden tøj på. hun kan ikke andet bare stå se på de slag hendes mor får.

Der flyver blod og tænder rundt i luften, og hendes mor der bliver kaste rundt. Det hele er meget voldsomt. Hun tag sine sko. Hun lært sæt sine sko så hun altid kan nå tag dem på, selv om hun kun er 4 år har hun helt bevist lært selv tag sine sko på. for hun kan ikke lide løbe uden sko på.

Og hun ved hun skal løbe, for skal de altid når det her sker. Hun står også med sin kylling bamse og sin sut. hun er klar til når hendes mor siger løb. Hun tænker kom nu kom fri og løb….

Pludselig banker det på døren og en mand siger det politiet. Lige her ved hun nu er hjælp, og hun tag luft ind og sætter i et skrig lige så hendes lunger følges som det springer. Politiet ender med sparke døren ind, og lægger hendes far i håndjern. og hendes mor bliver set til. der politimand trøster hende. Hun ryster og med et kaster hun op hendes krop er i så meget stress at den slet ikke kan holde på noget. hun spørg hele tiden hvad skal ske med min far. kommer kommer han i fængsel og hvornår kommer han fri igen. Det gjort hun fordi hun ville vide hvor længe hun kunne følge sig i sikkerhed. den nat blev brugt på skadestuen, hendes mor skulle behandles.

Hun sadder der på skadestuen og kigge rundt mens hun tænker at de voksne er underlig. Hvorfor slår man dem man elsker? hun forstår ikke hvorfor de gøre som de gøre. Hun vil ikke være voksen hvis det er sådan man skal gøre når man er voksen.

Hendes mor klar den men hun mangler tænder og har brække næse og blå øjne, hun er ikke køn. men hun krammer hende og siger mor jeg elsker dig. og jeg vil altid passe på dig.

Jeg forlader dette minde med vrede på begge mine forældre, om man er fuld eller andet så er aldrig i orden at udsatte sine børn for den slags. og selv om jeg var 4 år så har netop den dag altid fuldt mig hele livet i sær om natten. Hvor jeg gennemlever det igen og igen.

oplever du noget ligne i din familie så finde nogen du stoler på og be om hjælp. jeg ville ønske jeg have bet om hjælp da jeg var barn. for ingen børn skal opleve vold i hjemmet.

xoxo Nynne

Jeg er en pige på 30 år som er opvokset med forældre drak. her af leve jeg i meget utryg miljø. Jeg lider af særlig form for muskelsvind, dette har også gjort barndomme svær for jeg følte mig altid forkert. jeg blogger om livet, om en svær barndom, og hvordan man klare det voksne liv på tros af vanskeligheder. jeg blogger om live som katte ejer, med alt det høre med til det job.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *