den lille mælkebøttepige.

Idag var din dag.

Kære mor

Idag ville du være blevet 65år. Men idag sidder jeg her med min kop kaffe og ser på mine katte, mens mine tanker køre der ud af.

Hver år rammes jeg af den samme følelse. Den evig vrede og sorg.

Jeg ved godt du havde det mega svært, du havde et mørke at slås med hver eneste dag.

Men du gjort det også svært for os der elskede dig. Du kunne ikke se vores kærlighed, du kunne ikke mærke den.

Jeg har altid kæmpe for din accept men fik den aldrig, du ville ikke acceptere jeg havde handicap, du ville ikke acceptere jeg havde det svært psykisk.

Måske fordi du følte skyld, men din måde feje det væk ødelade noget i mig. Det gjort at jeg fik svært ved acceptere mig selv. For hvis min mor ikke acceptere mig hvordan kunne jeg så selv.

Da jeg gik psykisk ned som 15år, og var nød til sige stop for komme på weekend. Ja der løg du for far og de andre i familien, du sagde jeg ikke gad komme hjem. Jeg blev så ked af det da jeg fandt ud af du havde sagt sådan.

For du viste godt hvorfor jeg ikke kom hjem mere, jeg var så udbrændt og angst at det eneste jeg ønskede var dø. Tror du det var nemt at måtte sige farvel til se min familie, nej det var sværeste for mig på det tidspunkt. At du så staffe mig længe efter ved udblive til de overvåge samvær.

Det viste mig at du kun tænkte på dig selv. Du kunne ikke se det fra min side af. Du følte dig staffe men i virkeligheden handle det om mit helbred.

Den vrede vender gang på gang tilbage til mig. Selvom jeg godt nu ved hvordan en misbruger tænker og hvordan man kan skubbe folk væk.

Så vil den lille pige i mig nok altid sidde tilbage tænke hvorfor??

Selvom dele af mig hader dig, nej ikke dig men den du blev til når du drak. Ja så er også dele af mig elskede dig ubetinget og savner vores tider hvor du var en god mor. En kærlig mor.

Jeg prøve at tilgive hver en lille del som gør ondt. Men det tag tid, for nogen af arne er dybe.

Jeg fik aldrig din accept, men jeg lærte mig selv at acceptere mig. Jeg lærte accepterer vores historie og jeg vil gerne lære accepterer dine fejl.

kys din datter💜

Jeg er en pige på 30 år som er opvokset med forældre drak. her af leve jeg i meget utryg miljø. Jeg lider af særlig form for muskelsvind, dette har også gjort barndomme svær for jeg følte mig altid forkert. jeg blogger om livet, om en svær barndom, og hvordan man klare det voksne liv på tros af vanskeligheder. jeg blogger om live som katte ejer, med alt det høre med til det job.

En kommentar

  • Lise

    Kære Malene

    Du er så sej og modig, fordi du skriver om noget der er så svært og tabubelagt.

    Det er meget bevægende for mig at læse dette indlæg.
    Og det er så bekræftende, at du er nået dertil hvor du er. Det vækker genklang.

    Kh

    Lise

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *