Vejen ud mørke

Mørke kom ind i mit sind, men denne gang er jeg okay med det.

Jeg have svor at mørke ikke kunne bryde igennem mit skjold af lykke.

For jeg er faktisk et sted i mit liv hvor jeg er lykkelig. Men mørke kom snigende.

Det overmande min krop og mit sind. Jeg kender ret godt til være i mørke, men denne gang er anderledes end de andre gang. For denne gang stod jeg på kanten virkelig længe, faktisk så længe at jeg have glemt alt om falde. De andre gang er jeg falde med kæmpe plask.

Denne gang var ikke et kæmpe plask. Jeg faldt men det var helt anderledes, på en både befriende for mørke kender jeg.

Her ved jeg hvad jeg skal gør for kravle op igen, det virker genkendeligt og så dog.

Denne gang er jeg ikke i en stor krise som det har været de andre gang, faktisk er jeg slet ikke i krise. Først tænkte jeg hvorfor fanden er jeg her, jeg har jo det liv jeg drømte om.

Jeg forstod ikke at mørke kom når alt jo kørte som det skal.

Jeg gik tænkt over det i nogen dage, og ja jeg har alt jeg kunne ønske mig.

Men der gik det op for mig at der var en grund.

Da jeg boede i pleje blev min frihed tager fra mig. Jeg måtte ikke særlig meget, og jeg blev kontrollere hele tiden, og fik afvide jeg ikke kunne noget uden hjælp.

Det gav dårlig selvværd og det give nogen ar på min sjæl, det har også gjort at efter jeg flyttede har min frihed til være selvstændig være et af mine vigtigste livs vilkår.

Her har min elscooter været mit vigtigste hjælpemiddel, men den kan ikke køre i vintertid. Og det har gjort at jeg har været fastlåst i mit hjem og været afhængig af min kære mand. Jeg søgte om kabine scooter hos kommunen men den sag er stadig ved blive behandlet.

Følelsen af skulle være afhængig er et andet menneske, og ikke kunne gøre det jeg grene vil når jeg vil, har gjort at de gamle følelser om ikke være nok. Er komme tilbage, ofte føler jeg mig til besvær, når jeg skal køres til et eller andet, hvor jeg ved hvis bare jeg have en elscooter som kunne køre så kunne jeg selv klare det.

.

Heldigvis har jeg mand som grene vil hjælpe mig, og jeg tror slet ikke han ser mig som besvær.

Også er jeg blev voldsom angst for fremtiden, og nogen dage Syens det hele kan være lidt ligemeget for jeg fået kommunen dom, om jeg bliver så dårligt at jeg ikke ville kunne klare mig selv, om blot få år. Den udtalelse har knække mit psykisk og derfor ende jeg her i mørke igen.

Jeg er heldigvis et sted i mit liv hvor jeg kan rumme de følelser og mørke der følger med, og mest alt kan bekæmpe det.

Efter mange år med mørke som ven, og hvor jeg er komme ned og op igen flere gang.

Ja så kende vejen op af stigen, og jeg ved hvad der skal til få at kunne kravle op.

Mange er bange for mørke, jeg var bange en gang.

Jeg kan stadig blive bange, ikke for selve mørke, men angsten kan ramme mig for ikke kunne finde vejen op. Selve mørke er genkendelig faktisk forbinder jeg den med min barndom.

Men jeg er skide bange for fremtiden. Bange for ende som som kommune mener, bange for miste alt jeg elsker og holder af.

Mørke det skal jeg nok find ud af, men fremtiden kan jeg ikke gøre så meget ved andet end vente se hvad der sker. Og så lære styre angsten.

Til have kontrol over min angst som virkelig nødvendigt pt. Bruger jeg mine powerkort

Som jeg købt af @denkreatkvepaedagog. De kort er virkelig en kæmpe hjælp. Til holde fokus og lige genfinde kontrollen.

Jeg er en pige på 30 år som er opvokset med forældre drak. her af leve jeg i meget utryg miljø. Jeg lider af særlig form for muskelsvind, dette har også gjort barndomme svær for jeg følte mig altid forkert. jeg blogger om livet, om en svær barndom, og hvordan man klare det voksne liv på tros af vanskeligheder. jeg blogger om live som katte ejer, med alt det høre med til det job.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *