Vejen ud mørke

Den sidste gang jeg så min mor.

Jeg viste tiden ville komme, faktisk var ved forbered mig på, at du ikke skulle være i mit liv for evigt. Men jeg have ingen idé om det kom så pludselig, eller på den måde.

Man kan sige meget om dig, du har dine fejl. Du have dine problemer slos med. Jeg var ikke altid enig med dig om dine valg. Faktisk skændes vi tit fordi jeg nok prøve være mor for dig, selvom du endelig var min.

D 09.09.06. fik jeg besked. Din mor er funde død. Hun falde ned trappe og slå sig selv i ihjel.

Min verden i i sort. Jeg forstod det ikke og vise der var noget ikke passe. Jeg kendte min mor ret godt, og jeg viste ligemeget hvor fuld hun var ville ikke ske sådan.

Jeg gik amok på den gang plejemor. Jeg råbte af hende at hun løg. Det gjort hun jo faktisk ikke og viste jeg jo godt, men det var eneste jeg kunne var blive vred på hende fordi hun sagde de ord jeg fået hele mit liv været bange for få. Nu fik jeg dem og det gjort ondt.

Faktisk have jeg drøm den nat min mor døde, en drøm jeg have haft meste af mit liv. En drøm hvor jeg altid skulle rede min mor fra dø, det var altid ny ting hun blev udsat for hver gang. Forskel fra andre drømme var denne nat i denne drøm nået jeg ikke rede hende. Da jeg vågne inden jeg fik besked. Have jeg underlig følelse af tomhed.

Som om jeg miste del af mig selv, jeg slog hen for ja var nok bare efter virkning af de mange onde drømme som var del mit liv.

Men så fik jeg besked om min mors død. Dagene gik og tingene begynde give mening for mig. Jeg 7dage for inden været samvær med min mor. Hun have i over 6 mdr. Været udeblive til samvær. Og pludselig denne fredag kom hun, jeg husker jeg var vred, og skuffe og faktisk have i bilen på vej til Rødovre forberedt mig på hun heller ikke kom denne gang. Men gjort hun, men hun var anderledes hun ligne ikke min mor. Husker hun sad på bænk nede for det sted vi skulle mødes, jeg så godt der sad en men gik lige forbi fordi det ligne ikke min mor. Men var det 🙈 møde forgik okay inden i var jeg vred, men jeg kunne se på hende at noget var glat så jeg holdt min vred inden i og lode hende tro jeg var glad.

Hun fortalte om hende lykke, og samtidig blev hun ved sige jeg skulle opføre mig ordentligt og at hun var glad for jeg have mine plejeforældre til passe på mig.

Den sætning gav bare ikke mening for mig for hun viste godt jeg ikke bryd mig om dem eller om bo der, men jeg sagde bare ja det dejligt. Hun ville give mig sin guldring. Men jeg sagde nej mor du ikke død og du altid sagt jeg skulle have den når du var væk.

Vi kysse farvel og jeg tog tilbage til Kalundborg, og til min hverdag.

Hvad min mor tog tilbage til ja ved jeg ikke. Men 7 dage efter have hun åbenbart deltage i fest med sin kæreste hvor han valgt slå hende ihjel ved tæve hende med fyldt øldåser. Min mor have fået mange Bank i sit liv. Men denne gang have hun mødt en som blev ved endtil hun døde. Hun have prøve beskytte sig, hun have kæmpe for sig liv.

Det gør så ondt tænke på en del af mig skammer mig over jeg valgt den gang være så vred men samtidig glad for mit sidste møde at jeg valgt ikke vise det. Så hun i mindste kunne få sagt sig farvel til mig.

For det var det møde gik ud på for hende. Hun viste hun nok ville ende med døden. Manden have truede hende med det. Og ja med hendes misbrug og system som ikke er gode til tag hånd om den slags borger. Så tror ikke at hun så nogen udvejen.

Som barn har jeg kunne se masser af udvej, men det ved jeg hun ikke kunne se. Så jeg taknemmelig for hun valgt sige sig farvel selvom jeg ikke fatte det var farvel gør bagefter. Hun viste faktisk hun var god forældre ved netop ikke fortælle mig hende barn hvad forgik men lode mig tro at alt gik fint. Selvom jeg så ikke helt troende på det. Men hun gjort rette den ros skal hun have.

Nu 13 år siden og jeg savner min mor, ofte tænker jeg hvad nu vis du levet. Men jeg faktisk ikke sikker på jeg have været del hendes liv vis hun leve idag. Min mor have ikke lyst til ændre sit liv, eller måske have hun lyst men ikke kræfter til gør det. I hvad fald ved jeg at jeg aldrig ville fået den mor jeg drømte om. Og det have jeg indse den gang, jeg have forberedt mig på hun ville dø af sin misbrug. Og jeg have tanker om hun bare drak fuld faldt i søvn Og sov ind. Det have været mest værdi død for min mor.

Jeg brugt mange år på vrede og sorg, der stadig dage hvor der sorg. Men ikke mere vrede. Jeg ved idag min mor kæmpe en kæmp for bare være til. Kæmpe for holde sin indre smerte ud.

Du sagde altid jeg skulle være stærk for klare livet på bedste vis

Idag ved jeg du prøve forbered mig på blive stærkere end du selv var. Fordi du netop viste hvor ondt live kunne gøre. Jeg tilgiver dig for alt mor. For du prøve gøre bedste med det du kunne.

Jeg er en pige på 30 år som er opvokset med forældre drak. her af leve jeg i meget utryg miljø. Jeg lider af særlig form for muskelsvind, dette har også gjort barndomme svær for jeg følte mig altid forkert. jeg blogger om livet, om en svær barndom, og hvordan man klare det voksne liv på tros af vanskeligheder. jeg blogger om live som katte ejer, med alt det høre med til det job.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *