den lille mælkebøttepige.

Da vi skulle flytte i hus. Og vi prøve leve et helt normalt liv. Men ende med mor valgt opgive mig….

Denne gang er jeg igen drage tilbage til min barndom. Denne gang er flytte kasser over det hele, vi står kigger på et hus. min mor og far fortæller nu skal vi flytte i hus. Jeg forstår ærligt ikke helt hvad det skulle til for. Vi boede da fint i vores lejlighed, jeg have altid boede der. Og min søskede og farfar og farmor boede tæt på. Så jeg kunne altid se dem. Det nye hus var langt væk. jeg kendte ingen der, jeg stod kigge på huset græsse var højer end mig. Jeg tog min far i hånden og sagde” far jeg vil ikke flyt”

Men flytte skulle vi sagde han. Og flytte ja det gjort vi. Mor og far købte mig en kanin som slags trøst tror jeg.

Den første tid i huse var underlig for mor og far drak ikke. Min mor var begyndt i skole. skænderierne var der heller ikke, jeg forstod ikke hvad for gik. Men det føles ret, fra den tid har jeg faktisk nogen gode mindre. Jeg var med min mor i skole når jeg var syg, som jeg tit var. Men jeg synes det var en mærkelig skole, mor fik hostesaft selvom hun selv ikke var syg. Og så snyd hun hun spotte det ud i wc. Hun blev altid sur når jeg kaste min hostesaft op fordi jeg ikke ville have det.

Men lykken stoppe også en dag skulle vi igen ned stå ved købmanden og drikke øl. Og skænderierne og slåskampene kom tilbage, faktisk blev de meget være end de nogensiden have været.

Der sket så mange væmmelig ting i det her hus. Fx. da min far prøve kvæle min mor og jeg gik i panik og valgt bide min far i skulderen, han slap min mor men kaste mig ind en væg. Jeg slog mit hovede ret voldsomt om alt gik i sort for mig. Da jeg kom tilbage igen. var min mor væk og min far sad og græd. Jeg sagde undskyld far. og lede efter mor. men hun var væk.

Hun kom tilbage efter lidt tid, hun græd også kysse mig. Og sagde jeg elsker dig min blomst. Jeg fatte ærligt ikke en pind. mor begynde pakke, og jeg hente min bamse og stod klar. Men mor sagde jeg skulle blive hos far. Jeg begynde græde og sagde nej jeg vil med dig, men mor gik.

Det var her jeg følte mig svigte for første gang. Jeg have altid været sammen med min mor. Jeg have kæmpe beskyttertrak overfor min mor. Nu valgt hun bare forlade mig.

Far og jeg prøve få en hverdag til fungere. Når far var på arbejde var jeg hos farmor. Og når vi var hjemme sad jeg bare på mit værelse og vente på mor skulle komme hjem, jeg var bange for jeg aldrig skulle se hende igen. Efter en uge tid, kom mor tilbage. Jeg husker følsen af lettelse og glæde, men også vrede. Jeg sad bare i sofaen og kigge surt på hende. Hun satte sig ved mig og kysse mig, jeg sagde lad vær du gik fra mig. Det bryd jeg mig ikke om. Hun græd og sagde hun have savne mig. Jeg have jo også savne hende men jeg sagde at hun skulle lov aldrig forlade mig igen. det love hun. og så var jeg glad.

Som voksen har jeg fået indsigt i hvad sket den gang. Det med vi skulle flytte var krav fra kommunen. hvis jeg skulle blive ved bo hjemme. Vi flytte fordi mor og fra skulle væk fra dårlig miljø. Mors skole var ikke en skole men hun var blevet tvunget til antabus.

Og min mor have faktatisk valgt at opgive mig da hun forlod mig hos min far. Hun magte mig ikke længere. Og have givet min far alt ansvar for mig. Dog tog hun den tilbage da hun jo så skifte mening og kom tilbage. Ja jeg må indrømme da læste den del med hun ikke magter mig gjort ondt.

For var ikke mig skabte alle de problemer det var deres alkohol misbrug. Jeg var bare offer i det. Men idag ved jeg at min mor slos med masse psykisk så det skulle tag ansvar for lille pige som var handicappede og have masse udfordringer har nok i virkeligheden slet ikke været let for hende, samtidig med hun helst skulle dulmpe som indre mørke med alkohol. Den her tid i det her hus var en grim tid. En tid jeg altid vil have ar på sjælen af. Og desværre er ikke de sidste fra det her hus.

Tak fordi du læste med 🙏

Jeg er en pige på 30 år som er opvokset med forældre drak. her af leve jeg i meget utryg miljø. Jeg lider af særlig form for muskelsvind, dette har også gjort barndomme svær for jeg følte mig altid forkert. jeg blogger om livet, om en svær barndom, og hvordan man klare det voksne liv på tros af vanskeligheder. jeg blogger om live som katte ejer, med alt det høre med til det job.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *